Et smart værktøj – den matematiske søgemaskine
by Nicolaj Nørgaard Petersen. Average Reading Time: less than a minute.
Det er sjældent jeg bliver imponeret over nye webtjenester. I dag oplevede jeg en undtagelse. WolframAlpha er det mundrette navn på tjenesten. Tjenesten har specialiseret sig i, at sætte tal i system.
Et godt eksempel. Måske har du tænkt på størrelsesforholdet mellem to virksomheder. Hvor stor er IBM sammenholdt med Microsoft? Wolfram giver dig et overskueligt svar på dette, ved at sammenholde de primære nøgledata for de to selskaber i sit søgesvar.
Men, Wolfram kan meget andet. Hvad tror du eksempelvis søgning ”Denmark France” munder ud? Naturligvis en kort opsummering af en række nøgletal for de to lande. Et ekstra land kan nemt tilføjes søgning. Det er ganske lige til.
Det kan blive mere sofistikeret. Se selv de mange eksempler på Wolframs eksempel side eller prøv dig frem nedenfor, men lad dig ikke overraske over, at Danmark ikke er det bedst afdække område.
Da jeg søgte lidt information omkring Wolfram fandt jeg denne video fra TEDx Brussels. Videoen er med Conrad Wolfram, Wolfram Research’s Director of Strategic Development, og viser lidt af potentialet i “matematisk søgning”.
Relaterede indlæg:
