Atomer møder bits – en stærk forretningsmodel
by Nicolaj Nørgaard Petersen. Average Reading Time: about a minute.
Hvordan kan man lave en god forretning ved at sælge tøjdyr? Det er Webkinz et rigtig godt eksempel på. Forretningsmodellen bag Webkinz viser, hvordan man forretningsmæssigt kan udnytte kombinationen af den digitale verden (bits) og den fysiske verden (atomer).

Konceptet er umiddelbart simpelt. Man køber et tøjdyr i den fysiske verden, og med dyret følger en nøgle man kan aktivere på websitet http://www.webkinz.com . Nøglen åbner op for et webunivers, hvor man kan lege med en virtuel version af bamsen.
Bamsen i sig selv er ikke noget specielt, og det er nok begrænset, hvor mange timers underholdning en barn kan få ud af bamsen i sig selv. Der sker imidlertid noget radikalt, når koden bliver aktiveret på websitet. Bamsen får pludseligt et helt andet liv, da der bliver skabt et virtuelt univers omkring bamsen. Online universet er indrettet således at det bliver sjovere, hvis man har flere dyr. Det motivere til køb af flere dyr. Dvs. alt i online universet er gratis, mens salget af tøjdyr udgør indtjeningen for Webkinz.
Det er et kæmpe hit. Bamsen har i flere år været et af de mest populære stykker legetøj i USA, og websitet er ultra populært blandt børn.

Der findes mange online tilbud rettet mod børn. Det der har gjort Webkinz særlig stærkt er naturligvis et velfungerende onlinemiljø, der er sjovt, men i høj grad også at sitet er gratis når bamsen er købt. Det betyder, at de børn der bruger websitet ikke skal have deres forældre til at betale for services med kreditkort. Ingen ulidelig plagen og diskussion for at få lov til at købe virtuelle produkter.
Relaterede indlæg:
