iA


Hvordan skabes morgensdagens samfund?

by Nicolaj Nørgaard Petersen. Average Reading Time: almost 2 minutes.

Vores fremtid og vores muligheder udspiller sig i et samfund der er i rivende udvikling.  Mange tendenser gør sig gældende og mange forskere gør sig løbende kloge på det ”paradigmeskift” samfundet aktuelt gennemgår i bevægelsen fra industrisamfund til vidensamfund. Debatten er blevet aktualiseret yderligere denne sommer, hvor AP Møller Mærsk har valgt, at sætte punktum for et industriikon i dansk erhvervsliv. Lindøværftet.

Lindøværftet spiller en helt central rolle i bevægelsen fra industrisamfund til videns- og innovationssamfund. Ikke på grund af Lindøs betydning lokalt, men fordi Lindø igennem tiden har været et nationalt pejlemærke, og et symbol for en af landets stolteste virksomheder.

Værftet og dets udvikling er en god indikator for den udvikling samfundet gennemgår. Et interessant pejlemærke for Danmarks udvikling i de kommende år: Vælger man i traditionens og identitetens navn at holde en stolt industritradition i hævd, eller er vores nationalidentitet som vidennation ved at blive så forankret, at man tør satse stort og se Lindøs lukning ikke som en trussel eller en katastrofe, men som en af de største muligheder i nyere dansk erhvervshistorie?

Jeg vil gerne rette fokus mod de muligheder forandringerne skaber. Min pointe er, at der er ingen der bedre til at skabe morgendagens samfund end os selv! Udfordringen er, at det kræver en god blanding af nytænkning, samarbejde og vilje.

Fire centrale spørgsmål

En af de væsentligste pointer i forandringslæren er, at en af de vigtigste drivere for succes er commitment. Med andre ord skabe engagement og deltagelse. Det er sjældent svært at engagere politologer og fremtidsforskere i en sådan debat, men hvordan få man bredt debatten ud og engageret borgerne i debatten?

Hvordan kan vi..

  • Engagere borgerne i fremtidens velfærd?
  • Sammen skabe bedre offentlige og private ydelser?
  • I fællesskab designe morgendagens Danmark?
  • Skabe bedre sammenhængskraft i samfundet?

Jeg vil i den kommende tid følge op med en række indlæg, der sætter disse fire spørgsmål til diskussion.

Relaterede indlæg:

  1. Hvordan gør du medarbejderudviklingssamtalen (MUS) til et strategisk aktiv?
  2. Hvordan bliver man virkeligt god til noget?
  3. Den magiske tilgang
  4. Hvordan vil du genoprette Tiger´s image?
  5. Selvledelse