Innovation – vejen ud af krisen
by Nicolaj Nørgaard Petersen. Average Reading Time: about a minute.
Krisen kradser i mange virksomheder for tiden. Meget udvikling bliver sat på stand by og der bliver skåret ind til benet. Det er perspektivløst og livsfarligt. I såfald innovation kun er noget man har råd til I gode tider, så har man misforstået hvad innovation er, og man har samtidigt misforstået potentialet.
Innovation er ikke tekniske udviklingsprojekter i kælderen. Innovation er nye, kreative ideer, der – når de er gennemført – skaber værdi. Det kræver holdning – en kultur der går ud på hver eneste dag at være åben over for nye muligheder. En kultur der bygger på, at man lytter til kunder, medarbejdere, leverandører og samarbejdspartnere og lade sig inspirere af dem.
At se mulighederne frem for begrænsningerne. At se bredere, se højere og se længere frem. At eksperimentere og lære af erfaringerne. Jeg billiger den positive side af krisen. Den tvinger mange til at tænke anderledes og tænke ud af skabet. Innovation er vejen ud af krisen – det er sjovt og det er pokers lærerigt. Desværre er der bare mange ledere der ikke har opnået denne erkendelse – endnu!
Relaterede indlæg:


Pingback: Did the crisis kill innovation?