iA


Hvad er innovation?

by Nicolaj Nørgaard Petersen. Average Reading Time: about 2 minutes.

Schumpeter udviklede en teori, hvor han vurderede virksomheders innovationsevne ud fra deres størrelse. I hans unge år argumenterede han således for, at små virksomheder grundet deres fleksibilitet ville have bedre forudsætninger for at innovere, modsat de store som ville blive fanget i bureaukrati.

Senere ændrede Schumpeter dog holdning, og anlagde den monopolistiske magte, som store virksomheder har mulighed for at opbygge en større værdi i relation til innovationer. I forhold til de små virksomheder ville store virksomheder have flere ressourcer og mere markedskraft og derved stå stærkere i en konkurrencesituation (Anders Heidemann, Marts 2007)

Clayton Christensen (Innovator’s Dilemma, 1999) beskriver, hvorledes kreativ destruktion og dermed skabelsen af et nyt marked vil give nye virksomheder store fordele i forhold til etablerede virksomheder. Ofte vil de vinde konkurrencen. Det giver naturligvis de etablerede virksomheder en væsentlig udfordring at tænke over. At skabe nye markedsvilkår og dermed ændre forudsætningerne for at konkurrere i et marked er essensen i kreativ destruktion. Schumpeter observerede, at virksomheder der har opbygget en stærk markedsposition, bliver udfordret, fordi andre, ofte mindre, introducerede billigere eller forbedrede produkter.

Løsningen ligger måske mere lige for end som så. I dag er det mere udbredt, at de to svaret måske mere er både og. Det er således oplagt, at forene de mange ressourcer og markedskraften i de store organisationer, med dynamikken i de små. SKU-modellen illustrerer eksempelvis, hvordan en eksisterende og veletableret organisation med fordel kan udskille en forretningsudviklingsaktivitet i en selvstændig enhed, og med bemanding fra den eksisterende organisation opnå synergierne ved både og.

Kreativ destruktion

Innovation er ensbetydende med kreativ destruktion og omfatter mere end drift på to måder. Innovation kræver aflæring og gentænkning. Innovation er en funktion af en række elementer (motivation, kreativitet, prototype, forretningskoncept, kolonisering, konsolidering). Drejer opstiller således følgende formel for innovation:

Innovation = f(motivation, kreativitet, prototype, forretningskoncept, kolonisering, konsolidering)

Definitionen af ordet innovation er som det fremgår af formelen langt brede end blot opfindelse, eller en produktforbedring. Drejer (Månedens klumme: Juni 2006) bemærker, at Roberts (1981) tilføjede innovationsbegrebet den meget vigtige kommercielle dimension. Dvs. en god opfindelse i en skuffe er ikke en innovation, den skal modnes og kunne kommercialiseres. Den kommercielle dimension gør det dog ikke alene, det er også en nødvendighed at kunne opnå succes på markedet i kraf af, at der skal skabes værdi for kunden. Samtidig skal der sikres kreativ destruktion i form af kolonisering og konsolidering på markedet. Det eksisterende marked skal udfordres, og der skal ske en strukturel restrukturering af branchen eller strukturering af værdikæden.


 

Relaterede indlæg:

  1. Hvad gik galt for Microsoft?
  2. Innovation – vejen ud af krisen
  3. Velfærdsdanmark har brug for Social Innovation – ny bog, ny dagsorden!
  4. Afgiv din stemme – Top 40 Innovation Bloggers
  5. Tanker om innovation – Noah Brier